XXANN PRØVER KRÆFTER MED OPLÆSNING OG DEBAT I TALERUMMET PÅ CLUB FAUST, HUSET I MAGSTRÆDE, ONSDAGE I LIGE UGER.

TALERUMMET STARTER KLOKKEN 19 OG SLUTTER CIRKA 22.

OPLÆST DEN 11. FEBRUAR 2009:

uris

At blive forelsket er det ultimative oprør. Det er den totale forsvarskamp mod det kedelige og fordomsfulde samfund. Det er den optimale modstand mod det forstokkede og trivielle system.

Kærlighed forandrer Verden. Hvor den forelskede før følte kedsomhed, er hun nu energisk. Hvor hun før var egoist, vil hun nu være social. Livet der før føltes tomt og ørkesløst, bliver med ét meningsfyldt. Det vrimler det med chancer, med udfordringer og med belønning. Livet er en gave for den forelskede, et eventyr med et utal af præmier. Hvert sekund er mindeværdigt og hjertegribende i al sin strålende skønhed.

Når man bliver forelsket, forsvinder tvivl, afmagt og forvirring - man ved præcis hvad man vil. Tilværelsen bliver dyrebar og pragtfuld - for brændende begær er modgiften der kurerer selv de værste tilfælde af resignation og fortvivlelse.

Kærlighed gør det muligt for individet at forbinde sig med andre. Kærlighed gør det muligt at vise tillid. Kærlighed gør det muligt at turde smide sine facader og vove være ærlig og spontan.

Den kærlighedsramte trækker stikket ud til hverdagens virkelighed og føler sig milevidt fra sine triste omgivelser. 

Derfor er kærlighed en trussel mod den omhyggelige orden der hersker i vores moderne liv. De kedelige ritualer på arbejdet og regler for social opførsel, interesser ikke den forelskede, for hun styres nu af langt stærkere behov. Marketingsstrategier der er baseret på apati og manglende selvværd, kan ikke røre hende og underholdning der forudsætter hun forholder sig passivt, har ikke længere nogen tiltrækning

Den forelskede passer ikke godt ind i det Vestlige produktionssamfund, for hun indser, at hun hellere vil ligge med sin kæreste i en park og se skyerne drive forbi på himlen, end hun vil terpe til eksamen eller sidde ved kassen i Netto – og hun har mod til at pjække. Den forelskede vil ikke affinde sig med tvang eller undertrykke sine behov. Hun ved at en nat under stjernerne, vil give hende et smukkere minde end en aften foran fjernsynet. Det eneste hun brænder efter er kærlighed og kildevand – og svedig sex. Derfor er hun en trussel mod forbrugsøkonomien. Hun er en trussel mod det vestlige samfund, hvor alt drejer sig om produktion og forbrug. Den forelskede er ligeglad med deres overflødige produkter og hun er ikke villig til at veksle sit liv til arbejdstimer og lønningscheck. Hun har vigtigere ting at udrette, hun har en aftale med selve livet.  

På samme måde er kærlighed en trussel mod de etablerede normer. De forelskede bruger kærlighedens visdom, og gamle traditioner, regler og værdier rager dem en papand. Det forelskede par lader sig udelukkende guide af følelser.

Forelskelse er frygtet af borgerskabet, for den er en trussel mod småborgerlige normer. Kærlighed tillader ingen løgne. Kærlighed tillader ingen foregivelse. Kærlighed tillader ikke engang en høflig undvigelse. For kærlighed blotlægger alle følelser og afslører alle hemmeligheder i et omfang velopdragede mennesker ikke kan tolerere. Du kan ikke lyve om dine følelsesmæssige og sexuelle reaktioner. Situationer tiltrækker eller frastøder dig. Hvad enten du vil eller ej. Hvad enten det er høfligt eller ej - og hvad enten det er klogt eller ej. Ingen kan være forelsket og ansvarlig på samme tid - for kærlighed får dig til at gøre ting der hverken er ansvarlige eller respektable. Ægte kærlighed er uansvarlig, den er ukuelig og rebelsk. Den er farlig for elskeren og alle omkring hende. Kærlighed driver mennesker til hvilken som helst handling der kræves for at beskytte forholdet og bevare begæret.

Elskeren har helt andre værdier og moralsæt end bedsteborgeren har. Den livstrætte småborger har ingen overvældende lyster der styrer ham. Trist nok er alt hvad han stræber efter de mål, der er opsat af hans familie, af hans arbejdsgivere, af hans nation og af hans kultur. Han overvejer aldrig hvilke behov og ønsker han selv måtte have. Uden brændende begær til at lede ham, har han ingen kriterier for hvad der er rigtigt og forkert for ham. Konsekvensen er at han må vælge andres anvisninger for at dirigere sig gennem livet. Han har masser af muligheder at vælge ud fra på idémarkedet. Hvilken filosofi han vælger er ikke væsentligt - for han vælger kun fordi han ellers ikke ville ane hvad han skulle stille op med sig selv og sit liv. Masser af mennesker har aldrig strejfet den tanke at de har mulighed for at vælge ud fra egne behov. Hele livet handler de i overensstemmelse med de moralske love andre har opsat for dem. Den elskende derimod behøver ingen præfabrikerede regler til at guide sig. Hendes følelser fortæller hende hvad der er rigtigt og forkert - hun lader sit hjerte lede sig gennem livet. Hun ser skønhed og mening omkring sig, fordi hendes begær maler Verden farverig. Hun har ikke brug for læresætninger, moralske systemer eller ordrer, hun ved hvad hun skal gøre, uden instruktioner. Derfor udgør hun en fare for systemet – for:

Hvad hvis alle levede ud fra egne behov, uden hensyntagen til traditioner og moral?

Hvad hvis alle gjorde som det passede dem, med modet til at tage konsekvenserne?

Hvad hvis alle frygtede kærlighedsløs ensformighed mere end sult, kulde og fare?

Hvad hvis alle lod hånt om ansvar og fornuft og satte alt ind på at nå deres mål?

Hvad hvis alle levede hver dag som var det den sidste?

Tja - Verden ikke være til at kende igen – faktisk underligt at så mange frygter forandring!

Vi er opdraget til at være på vagt og beskytte os selv mod kærestesorger. Hvis man lader sine følelser styre sit liv, får man et hånligt fnys. På tandpastareklamerne smiler stereotype elskende par, men den virkelige elsker er ildeset i vores samfund. Det burde være indlysende, at man skal turde tage chancer, når indsatsen er kærlighed - men vi opdrages til at være ansvarlige og satse på det sikre – der, med garanti, også er det mest kedelige.

Systemet har opsat en masse regler for kærlighed: Mænd skal ikke forelske sig i andre mænd, eller kvinder i kvinder, etniske grupper skal holdes adskilt, for der skal ikke blandes racer, forskellige aldersgrupper skal ikke indlede forhold på tværs af generationer, og det er mest velset, at du finder en partner, der tilhører den samme socialgruppe som du selv.

Gifte mennesker, må absolut ikke tiltrækkes af andre end dem de har papir på - heller ikke selvom ægteskabet godt kunne trænge til et friskt pust udefra.

I den civiliserede Verden er kærlighed omhyggeligt skemalagt; det forventes at du dater fredag og lørdag aften, på den måde går en vild nat aldrig ud over din arbejdsindsats dagen efter. En rigtig date bør naturligvis starte på restaurant og derefter fortsætte i biografen eller i byens natteliv. Det er sådan forlystelsesbranchen får fyldt lommerne. En rigtig date kan ikke foregå hjemme, for forelskelse skal selvfølgelig ikke være gratis. Naturligvis kan kærlighed hverken reguleres eller gøres kommerciel. Restriktioner, forventninger og regler kvæler kærlighed, for den kan ikke sættes i skema eller styres, den har det med at dukke op hvor man mindst forventer det.

Fuck de normer, der forsøger at kvæle dine muligheder for at finde kærlighed. Det er kærlighed der gør livet meningsfyldt. Det er begær der gør det muligt at finde formål ved tilværelsen. Uden kærlighed kan man ikke finde vejen til selvbestemmelse, men er overladt til at følge en leder, en gud eller et moralsæt, der kan fortælle én hvad man skal gøre.

Så gå ud og bliv forelsket, allerede i dag.

Bliv forelsket i mænd og i kvinder.

Bliv forelsket i musik og i poesi.

Bliv forelsket i dine ambitioner.

Bliv forelsket i dig selv.

Bliv forelsket i livet.

 

OPLÆST DEN 18. FEBRUAR 2009:

LIVET PÅ SIDELINIEN.

Når man læser i ugebladene, kan man let få den tanke, at der må findes en magisk Verden et sted, en Verden hvor alt er perfekt. En Verden fuld af smukke mennesker og dramatik. Det må være dér spænding og eventyr findes. Det kan være svært at forestille sig, at eventyret findes lige her hvor vi er. Vi forventer ikke fantastiske oplevelser af hverdagen. Derfor længes vi efter den næste ferie, den næste koncert, den næste biograftur. Vi er opdraget til at købe oplevelser, i stedet for at lave dem selv. Vi køber en læderjakke for at føle os rå. Vi køber en hurtig bil for at føle os frie. Vi køber en vagthund for at føle os trygge. Hvis vi vil være politiske køber vi en streamer til bagruden. Vi antager at hvis vi har de rigtige ting, bliver livet perfekt. Vi opbygger omhyggeligt et image, så omgivelserne får det billede af os vi ønsker – så de kan opfatte os som hippier, forretningsmænd, karrierekvinder eller punkere.

Ting af symbolsk værdi er lette at sælge. Der bruges formuer på at få mærkevarer til at få symbolsk værdi. Deodoranter skal symbolisere popularitet, læskedrikke skal symbolisere ungdom og energi, kropsnære jeans skal symbolisere sex. Vi shopper løs og klamrer os til håbet om at netop den selvhjælpsbog – netop den nye cd – netop den nye sofa – vil være det der gør forskellen. Vi sætter forbruget i vejret, løber lidt stærkere og tager mere overarbejde. 

Vi indretter vores hjem til at sende de rigtige signaler, vi køber nyt tøj og farver vores hår. Det er lettere at definere os ud fra masseproducerede ting end ud fra hvem vi egentlig er eller hvad vi ønsker os af livet.

Men hvis du virkelig søger eventyret i ødemarken vil et par dyre jagtbukser ikke hjælpe dig. Hvis du virkelig ønsker romantik kan en dyr middag ikke gøre det. Og ingen sodavand kan give dig ungdommen tilbage.

Fascinationen af det materielle har placeret os i en blindgyde. Der er ingen vej ind i ugebladenes glitrende Verden, der er ingen bestemt måde at være hippie eller forretningsmand på. Vi er fanget her i den rigtige Verden, men alligevel bliver vi ved med at søge livet i magasiner, i Tv-serier, i mode, ved idoldyrkelse – ja i forbrug af alle slags. Vi tror livet findes i det vi kan samle på – og opdager slet ikke at livet findes i alt det vi gør!

Det, der undrer, når man betragter en storforbruger, er hvor isoleret han er og at han er ligeså livløs som alle de ting, han omgiver sig med. Han har travlt med at jage nye besiddelser, han føler sig involveret i livet, men han har ingen reel indflydelse. Han ser Tv-programmer, han ser actionfilm, han læser blade om de rige og de kendte. Han går til fodboldkampe og han stemmer ved folketingsvalgene, men han kan ikke påvirke noget som helst.  

Mange af os ved mere om en fiktiv Tv-figur end vi ved om naboen eller vores kollega. Hvis vi endelig sludrer lidt med vores nabo, er det ofte om Tv-serierne eller om vejret! De fælles informationer vi får via massemedierne samler os ikke – de adskiller os.

 Fjernsyn kan for så vidt være en udmærket ting. Næsten alle har brug for at zappe kanaler ind imellem. Problemet opstår når Tv dækker en stor del af vores sociale behov. Efter en lang arbejdsuge, hvor aftenerne er tilbragt foran kassen med overfladisk underholdning, beslutter vores forbruger sig til at gå ud. Han vil på bar og snakke med rigtige mennesker. Problemet er bare, at han har modtaget envejskommunikation hele ugen – han har i den grad brug for at læsse alle de indtryk kanalerne har bombarderet ham med af sig – derfor plaprer han løs og vil slet ikke lade andre komme til orde. Efter en hel uge som tilskuer er han ikke indstillet på at miste ét øjebliks taletid. Det er skræmmende at mennesker via fjernsynet mister evnen til dialog - at kommunikation bliver til enten at modtage eller at afgive.

For dialog er vores værktøj til at udvikle idéer sammen. Dialog er værktøjet der kan nedbryde fordomme og intolerancer. Dialog er værktøjet der samler en hel gruppes individuelle viden og kreativitet. Uden dialog har vi ikke en chance for at få indflydelse. For vi isoleres til en masse enkelt individer. Vi reduceres til umæglende forbrugere.

Vores sprog afslører at vi er godt på vej. ”De bygger en ny omfartsvej,” siger vi, når der sker forandringer i vores eget kvarter. ”Hvad finder de dog på næste gang?” spørger vi når en ny lov træder i kraft. Vores sprog afslører at vi ikke er involveret i vores eget liv. Det er ikke ”dem” der har gjort Verden til det den er i dag – det er os, den menneskelige race. Ingen lille elite af forskere, byplanlæggere og politikere ville kunne have udført det kæmpe arbejde det er at skabe en helt civilisation. Det har krævet og kræver til stadighed os alle. Vi er dem, der opretholder og skaber samfundet, hver eneste dag. Alligevel føler mange sig mere hjemme i Dr. s nye dramaserie end de gør i deres egen by, på deres eget job, ja selv i deres eget liv.

Måske er det derfor så mange af os har svært ved at indfange lykken. Måske er det derfor alting virker så håbløs. Måske er det sjovere at bygge en ny reol end at købe den i Ikea. Måske er det sjovere at spille fodbold nede på græsset end det er at være tilskuer til den der spilles i Parken. Måske er alt hvad der kræves at vi holde op med at betragte og begynder at handle.

For du er ikke det du køber. Du er ikke det du betragter. Og du er ikke det du kan tænke dig til. Du er kun det du får gjort